Servicevilkår

Der er som udgangspunkt ikke fortrydelsesret på afskårne blomster og buketter, da der er tale om levering af unikke og håndlavede produkter, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 jf. § 7, stk. 2, nr. 1. Dog tilbyder vi at du kan fortryde din bestilling helt frem til den sidste hverdag kl. 16, før leveringsdagen ved at ringe til butikken på 24650347

For vin, chokolade og andre fødevarer der leveres, er der ingen fortrydelsesret, da der er tale om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug.

Reklamationer

STILK Copenhagen garanterer, at en blomsterhilsen leveret gennem STILK er frisk ved modtagelsen, at udbringning sker på den ønskede dag og at værdien af blomsterne svarer til det bestilte. Eventuelle reklamationer, skal rettes til STILK Copenhagen, Gasværksvej 1, 1656 København V, på mail: mathilde.bjerregaard@stilk.dk eller telefonisk på 24650347. En sådan reklamation skal finde sted senest første hverdag efter leveringsdagen, og vurderingen vil i alle tilfælde bero på varens art og naturlige holdbarhed.


Forskellighed mellem hver buket

Enhver blomst har en unik form, farvetone og udviklingsstadie. Derfor vil ingen buketter nogensinde være helt ens, herunder den buket, du ser afbildet. Buketter er resultatet af et håndværk, hvor hver enkelt stilk bliver omhyggeligt udvalgt og arrangeret med henblik på at skabe den mest smukke og dynamiske sammensætning. Vi anvender vores professionelle ekspertise til at udføre små tilpasninger og fine justeringer af din buket, så du får det mest smukke slutresultat.